Er du fanget i negative tankemønstre og grublerier?
Er du tynget af depressive tanker, tristhed eller manglende energi, og kan det føles som en uendelig spiral af negative tanker, der styrer din hverdag? Få hjælp til at håndtere dine svære tanker og følelser ved at lære effektive metoder til at bryde de uhensigtsmæssige mønstre, så du kan genvinde motivation og livsglæde.
Hvad er depression?
Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark, og kan påvirke både humør, energi og livskvalitet. Depression opstår ofte, når negative tanker og overdreven selvkritik begynder at fylde for meget og bliver invaliderende. Mange oplever vedvarende tristhed, tab af interesse for aktiviteter, lavt selvværd eller koncentrationsbesvær. Depression kan også ledsages af angst, hvilket kan forstærke symptomerne.


Symptomer på depression:
Depression kan vise sig på forskellige måder, men nogle af de mest typiske symptomer er:
- Negative tanker og selvkritik
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær
- Grublerier og overtænkning
- Træthed og manglende energi
- Søvnproblemer
- Appetitændringer
- Undgåelsesadfærd
- Social tilbagetrækning
- Manglende motivation og interesse
Hvordan virker metakognitiv terapi mod depression?
Metakognitiv terapi (MCT) fokuserer på, hvordan du forholder dig til dine tanker fremfor selve indholdet. Denne tilgang har vist sig effektiv for både mild og moderat depression, og giver konkrete redskaber, du kan bruge i hverdagen med det samme.
Vi arbejder med at:
- Stoppe gentagne negative tankespiraler
- Ændre uhensigtsmæssige tanke- og opmærksomhedsmønstre
- Genoprette energiniveau og motivation
- Reducere negative følelser uden konstant fokus på symptomer

Tips til metakognitiv håndtering af depressive tanker
Selvom professionel hjælp altid er mest effektiv, kan du begynde at arbejde med dine tanker på en måde, der bryder negative spiraler:
- Observer dine tanker uden at engagere dig i dem
- Afsæt dagligt 15 minutters “bekymringstid”, hvor du tillader dig selv at tænke negative tanker, og udskyd resten af dagen
- Fokusér på konkrete handlinger og det, der giver mening for dig, fremfor tankerne
- Søg hjælp hos en psykolog, der kan hjælpe dig med at ændre dit forhold til dine svære tanker og følelser


